BETYDNINGEN AF LEG

Igennem leg struktureret af voksne, der er engagerede og dynamiske, skabes tryghed, fælles begejstring og støttende omsorg, som lærer børn om sig selv, og om den verden de lever i. Det er herigennem børn lærer at de er elsket og elskelige og kan mestre krævende udfordringer, og oplever at de kan dele gode følelser med andre.

Allerede i 1960’erne fandt to psykologer fra Chicago ud af at ansætte og uddanne dynamiske mennesker til at tage ud i skolerne og lege med de børn, der havde brug for hjælp. De instruerede dem i at indgå i samspil med de børn, de fik tildelt som klienter, på samme måde som forældre er sammen med deres småbørn: sensitivt, spontant, ansigt til ansigt og uden behov for legetøj ved simpelthen at invitere barnet til at indgå i glædesfyldte legende samspil.
Sammen udformede de nye aktiviteter, som de kunne bruge til at engagere og begejstre børnene, samtidig med at de beroligede dem og gjorde dem trygge. De oplevede, at deres leg gjorde en stor forskel. På kort tid blev ulykkelige, indadvendte børn mere livlige, udadvendte og engagerede; vrede, aggressive, udadreagerende børn faldt til ro og begyndte at have mere afstemte samspil med andre.
Det var tydeligt, at disse børn fik det meget bedre med sig selv og blev i stand til at være sammen med deres kammerater og lærere på en afslappet og venlig måde. De blev livlige, aktive børn, og da de besøgte nogle af dem tre år senere, trivedes de fortsat. Dette dannede fundamentet for udviklingen af en bestemt metode, ved navn Theraplay, som en engagerende og fysiske tilgang til leg fra den mere traditionelle legeterapi.

Børnene havde igennem leg opnået en mere positiv forestilling om sig selv. De var ikke længere fastlåst af en negativ selvopfattelse og af en frygt for, at de ikke kunne forvente en omsorgsfuld respons fra voksne. De muntre, engagerende og omsorgsfulde pædagogers og læreres ansigter og handlinger havde betydet, at børnene havde fået en mere positiv opfattelse af sig selv og af, hvad de kunne forvente sig af andre.
Det legende, reflekterende, lydhøre, samskabende samspil er central for udviklingen af kapaciteten til selvregulering, og skaber et afgørende grundlag for en sund social og emotionel udvikling. Det er denne viden der anvendes i NUSSA-programmet, som en mulighed for at støtte og udvikle sensitive, sårbare eller traumatiserede børn følelsesmæssige og sociale kompetencer.